Nomeco indgik i 2019 et samarbejde med RELEX Solutions, der tilbyder en integreret platform til supply chain. Formålet med samarbejdet var at skabe et nyt, automatiseret leverandørstyret lager.
Som lægemiddelgrossist og partner for 350 apoteker i Danmark og på Færøerne er det helt essentielt at kunne tilbyde de absolut bedste og mest effektive services til apotekskunderne.
”Vi har igennem mange år tilbudt en VMI-løsning til apotekerne, men vi oplevede, at vi havde svært ved at vedligeholde og udvikle på den tidligere løsning. Det skabte en masse manuelle processer internt, og det gik i sidste ende ud over den tid, vi kunne bruge på kunderne”, siger direktør for Nomeco Grossist, Kasper Lund-Jacobsen.
Han tilføjer:
”Vi indså ret hurtigt, at vi skulle have en moderne, fleksibel løsning, der automatiserede den komplekse og kritiske proces det er at fylde et apoteks lager med de nødvendige varer. Og som kunne tage højde for markedets mange bevægelser såsom de skiftende medicinpriser. Og så landede vi på samarbejdet med RELEX”.
En fremtidssikret løsning
Løsningen er kommet til at hedde VMI2, og ’i anden’ henviser netop til de mange flere muligheder, apoteket får.
”I RELEX har vi fundet en fremtidssikret platform, der giver os mulighed for at tilbyde markant forbedret kundeservice gennem mere nøjagtige leveringer, færre manko-situationer og større indsigt i logikken bag deres leveringer. RELEX’ system hjælper os med at yde et højere serviceniveau til vores apotekskunder på en mere effektiv måde”, udtaler Per Hansen, logistikdirektør hos Nomeco.
Læs også:
Et lager tilpasset det enkelte apotek
Det helt essentielle ved VMI2 er, at løsningen tilpasser lageret til det enkelte apotek. Og ikke to apoteker er ens. Men selvom der er mange forskelligheder, som VMI2 kan navigere i, så er der nogle gennemgående, overordnede gevinster.
”Vi har set nogle imponerende resultater med RELEX’ system hos vores VMI-apoteker herunder højere tilgængelighed, bedre evne til at levere relevante erstatninger i tilfælde af leverandør manko-situationer og i mange tilfælde en reduktion af lagerbeholdninger”, siger Lone Andreasen, VMI Manager hos Nomeco.
6 klare resultater
- Tilpasset end-to-end forecasting, replenishment og allokeringsplanlægning i ét system
- Forbedret identifikation af erstatninger når originale lægemidler er udsolgte, ved hjælp af sortimentslogik
- Øgede antallet af apotekskunder med færre VMI-planlæggere
- Levering af højere salgsvolumen med reducerede lagerbeholdninger med samme eller højere tilgængelighedsniveauer
- Reduktion af manuel apoteksplanlægning hvilket eliminerede overarbejde for VMI-planlæggerne
- Større gennemsigtighed i sortiments- og bestillingsbeslutninger
Bemærk. Dette er baseret på en artikel skrevet af RELEX Soltuions – læs den på deres hjemmeside.