Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning. Skriver du til os, vil du blive registreret i vores rekrutteringsdatabase, som vi altid gennemgår for at se, om der er egnede kandidater deri, inden vi slår stillinger op.

Rekrutteringsproces

Hvis din profil matcher en ledig stilling, vil du blive telefonscreenet og – hvis du går videre – indkaldt til en eller to samtaler samt en personanalyse/logisk test. Som fast procedure baggrundstjekker vi alle relevante kandidater via sociale medier.

Herunder kan du læse mere om de forskellige typer jobs, du kan søge i Nomeco.

Plukker eller lagerekspedient

Som plukker i Nomeco pakker du medicinalvarer til de danske apoteker og sygehuse alle ugens dage undtagen lørdag. Hovedparten af vores plukkere arbejder på aftenhold.

Som lagerekspedient Som lagerekspedient kan du enten arbejde i varemodtagelsen, påpladslægningen eller forsendelsen. Her kræves som regel truckbevis – så oplys gerne, hvis du har det. Vores lagerekspedienter arbejder både på dag- og aftenhold.

Det er vigtigt, at du i din ansøgning som plukker eller lagerekspedient beskriver, hvilken arbejdstid der passer dig og hvor mange samt hvilke dage/aftener, du foretrækker at arbejde.

Som plukker og lagerekspedient bliver du målt på såvel effektivitet som kvalitet. Derfor er det vigtigt, at du er engageret og interesseret i at yde en god indsats. Da alle instruktioner er på dansk, skal du kunne læse, skrive og tale dansk. Desuden kræver vi en ren straffeattest

Kunne du tænke dig at arbejde som plukker eller lagerekspedient, kan du sende en ansøgning herunder.

Chauffør

Som chauffør i Nomeco kører du ud med medicinalvarer til de danske apoteker og sygehuse. Du har ansvaret for at pakke bilen forsvarligt og derefter køre ud til apotekerne med varerne efter en fastlagt rute og tidsplan. Som chauffør er du Nomecos ”ansigt udadtil” i forhold til apotekerne og på landevejene. Der stilles derfor store krav til, at du yder en god service, overholder givne deadlines og kører forsvarligt og hensynsfuldt.

Vores chauffører arbejder hovedsageligt om aftenen/natten, så du bedes i din ansøgning beskrive, hvordan det passer dig

Da alle instruktioner er på dansk, skal du kunne læse, skrive og tale dansk. Desuden kræver vi en ren straffeattest.

Kunne du tænke dig at arbejde som chauffør, kan du sende en ansøgning herunder.

Kontor

Inden for vores administrative funktioner modtager vi også meget gerne uopfordrede ansøgninger. Det kan for eksempel være inden for IT, kvalitet, salg, kommunikation, kundeservice, økonomi, logistik, indkøb og HR.

Det er vigtigt, at du i din ansøgning beskriver dine interesser og kompetencer samt i hvilken funktion, du ser dig selv.

Kunne du tænke dig at arbejde på kontor, kan du sende en ansøgning herunder.