Er du ny på det danske marked, og vil du gerne have dit produkt til salg på apotekerne, er Nomeco den oplagte og fortrukne samarbejdspartner. Som produktneutral samarbejdspartner udbyder Nomeco de lægemidler, som har en godkendt markedsføringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. I takt med at Lægemiddelstyrelsen opdaterer sortimentet hver 14. dag, yder vi en stor indsats for at holde os opdateret på disse ændringer.
Når det gælder frihandelsvarer/mærkevarer (altså varer, der ikke er lægemidler) vurderer og fastsætter Nomeco selv, hvilke produkter der skal i sortiment.
Stort sortiment
Nomeco leverer alle de lægemidler og øvrige varer, der efterspørges på apoteker og sygehuse. Vores sortiment er på over 15.000 varenumre. Heraf er cirka 7.000 humane lægemidler, 800 veterinære lægemidler og omkring 6.400 frihandelsvarer inden for blandt andet kosttilskud, hudpleje- og hygiejneprodukter. Desuden har vi ikke-registrerede lægemidler (IRS) på lager. Det vil sige lægemidler, som ikke er godkendt i Danmark, men som lægerne kan udskrive efter tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.
Sortimentet breder sig over alt fra hudpleje, toilet- og hygiejneprodukter, tandpleje og sygeplejeartikler til kosttilskud og ernæringsprodukter.
Kontakt os
Er du leverandør, og vil du gerne høre mere om, hvordan du får dine produkter på det danske marked?