Markedsdata og -indsigt er nøgleelementer, når salg, produktion og distribution skal optimeres for at leve op til de stigende krav på lægemiddelmarkedet. Pålidelig information og data i hele distributionskæden er nødvendig, hvis man skal undgå restordrer eller overproduktion.
Nomeco HealthCare Logistics tilbyder fire forskellige niveauer af informationsudveksling:
1.Standardiserede statusrapporter
Standardiserede statusrapporter i pdf-format er et grundelement i alle vores ydelser. Rapporterne kan distribueres via e-mail hver dag, hver uge eller hver måned.
2.NOWA
NOWA er vores web-baserede virksomhedsdataløsning. Med NOWA får du et detaljeret indblik i Nomecos datalager, og du kan nemt oprette brugerdefinerede rapporter, som opfylder specifikke krav. NOWA giver adgang til data, som dækker hele forsyningskæden - inklusiv data fra centrallager (Central Warehouse), grossistdata og data vedrørende eksport og detailsalg. Med NOWA er du bedre rustet til at reagere hurtigere og mere præcist på udviklingen i markedet.
3.Filintegration
Filintegration giver dig fuldt indblik i Nomecos datalager via virksomhedens egne standardprogrammer (fx SAP, Oracle). Integrationen omfatter transmission af en rådatafil, som er omhyggeligt tilpasset den enkelte klients interne systemer.
4.Dataintegration
Dataintegration i realtid sikrer det højeste niveau af dataudveksling. I dette tilfælde er Nomeco HealthCare Logistics driftssystemer direkte forbundet med vores kunders interne systemer via en middleware-platform. Det giver adgang til alle data i realtid.
(Obs. de fire niveauer skal ikke forstås som en egentlig rækkefølge)
Kontakt
Lennart Diernisse McGregor
Salgschef
+45 3038 0140
lmc@nomeco.dk