I Nomeco er vi specialister i sundhedslogistik. Vi er en lægemiddelgrossist, lægemiddeldistributør og servicepartner for medicinalindustrien. Det betyder, at vi er en central aktør i den lange forsyningskæde, der sikrer, at danskerne får den medicin, de har behov for - på det tidspunkt, de har behov for det.
Vi har fokus på at skabe værdifulde partnerskaber baseret på tryghed, høj etik og tillid med vores kunder, klienter og samarbejdspartnere, og vi udvikler os i takt med markedet og myndighederne.
To divisioner – med samarbejde på tværs
Nomeco er opdelt i to divisioner. Den ene er grossist for de danske apoteker, mens den anden er lagerhotel og servicepartner for lægemiddelindustrien samt leverandør til de danske sygehusapoteker.
Vi har specialister siddende i begge divisioner, alle med ekspertviden inden for deres specifikke område. Men vi arbejder også sammen på tværs i det dagelige. Vi er bundet sammen omkring målet om at være den bedste partner inden for sundhedslogistik.
Grossisten har kontorer og lagre i København, Odense, Aarhus og Aalborg, mens HealthCare Logistics opererer fra hovedkontoret i København samt fra et stort, automatiseret distrobutionscenter i Køge.
En dansk virksomhed – men en del af en international familie
Selvom vi er en dansk virksomhed, der blev grundlagt i København og stadig har hovedkontor i hovedstaden, så er vi en del af noget meget større. Vi er nemlig en del af den familieejede, tyske virksomhed PHOENIX group, som er repræsenteret i 29 europæiske lande. De er derved den førende lægemiddelgrossist i Europa.
Det betyder, at vi har en solid og international sparringspartner, som vi kan bruge til at få et større blik på, hvordan vi kan optimere forretningen, vores services og det logistiske setup her i Danmark, som i sidste ende skaber værdi for vores kunder, klienter og samarbejdspartnere.