Om Specific Pharma
Specific Pharma er europæisk markedsleder inden for Ikke-registrerede specialiteter og lægemidler til særlige formål, herunder lægemidler til kliniske forsøg og situationer med restordre på lægemidler. Ikke-registrerede specialiteter (IRS) er lægemidler, der ikke er godkendt til brug i Danmark og derfor kræver en særlig udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.
Specific Pharma er Nomecos datterselskab, og blev grundlagt som et svar på den stigende efterspørgsel fra apotekerne på lægemidler, der ikke er markedsført i Danmark. I dag hjælper Specific Pharma patienter, sundhedsprofessionelle, lægemiddelvirksomheder og leverandører over hele Europa med at få adgang til den medicin, de har brug for – uanset om den er markedsført på det danske marked eller ej.
Mission og værdier
Specific Pharmas overordnede mission er at skabe værdi for patienter med uopfyldte medicinske behov. Det sker ved at levere den rette medicin på det rette tidspunkt i tæt samarbejde med sundhedsmyndigheder, sundhedsprofessionelle og leverandører verden over. Specific Pharmas virksomhedskultur er bygget på tre kerneværdier.
Mennesker: Tillid, åbenhed og gensidig respekt er fundamentet for stærke relationer og tæt samarbejde, til gavn for vores kunder og i sidste ende for patienterne.
Udvikling: Vi er nysgerrige, løsningsorienterede og i konstant udvikling. Vi deler viden, taler åbent om udfordringer og søger løbende forbedringer – både fagligt og personligt.
Ansvar: Vi tager ejerskab over vores opgaver, vores beslutninger og vores fælles succes. Vi følger opgaver til dørs og holder, hvad vi lover.
Hvem hjælper Specific Pharma?
Specific Pharma hjælper patienter, der har behov for medicin, som ikke er tilgængelig i Danmark. Det kan være fordi lægemidlet er udgået, er på mangelliste eller endnu ikke er markedsført herhjemme.
Specific Pharma betjener ikke patienter direkte: Kontakt derfor din læge, som herefter kan anmode om adgang til den nødvendige behandling.
Som sundhedsprofessionel kan du møde patienter, der har brug for behandling, der ikke er tilgængelig på det danske marked. Specific Pharma hjælper med at identificere og skaffe de rette lægemidler via et globalt leverandørnetværk. I Specific Pharma samarbejder vi med sundhedsmyndigheder i overensstemmelse med gældende regler.
Specific Pharma hjælper lægemiddelvirksomheder med at udvide adgangen til deres produkter og imødekomme den globale efterspørgsel gennem hele produktets livscyklus. Læs mere om MA-holder-services på Specific Pharmas hjemmeside.
Specific Pharma samarbejder med over 75 leverandører verden over og prioriterer langsigtede, loyale partnerskaber. Alle samarbejdspartnere lever op til de højeste kvalitetsstandarder og GDP-certificerede kvalitetssystemer.
Clinical Trial Supply Management
Specific Pharmas afdeling for Clinical Trial Supply Management (CTSM) leverer pålidelige, fleksible løsninger til alle faser af den kliniske forsyningskæde. Med mere end 15 års erfaring kombinerer CTSM stærk faglig ekspertise med en serviceorienteret og proaktiv tilgang.
CTSM tilbyder en integreret løsning, der dækker alt fra studielagerplanlægning og pakning til distribution og returnering. Løsningen er altid tilpasset det enkelte studies krav, uanset kompleksitet. Løsningen er modulær og fuldt dokumenteret, og den sikrer, at studielederen bevarer fuld kontrol og overblik fra opstart til afslutning.
Læs mere om Specific Pharmas services, teams og værdier på Specific Pharmas hjemmeside.