I Danmark skal Lægemiddelstyrelsen kontaktes som den første i forbindelse med en tilbagekaldelse af et lægemiddel fra markedet.
Nomeco anbefaler følgende procedure i forbindelse med tilbagekaldelser.
Kontakt Lægemiddelstyrelsen
Aftal med Lægemiddelstyrelsen, hvad der skal gøres. Husk om nødvendigt at aftale med Lægemiddelstyrelsen, hvordan du kontakter dine kunder (f.eks. apoteker, hospitaler eller grossister). Du kan kontakte Lægemiddelstyrelsen på telefon +45 4488 9595.
Kontakt Nomeco
Er du leverandør til Nomeco grossist?
Send en mail til purchase@nomeco.dk eller ring til din daglige kontaktperson i vores indkøbsafdeling.
Er du leverandør til Nomeco HealthCare Logistics?
Kontakt din daglige kontaktperson i HealthCare Logistics kundeservice på telefon og via e-mail recallhcl@nomeco.dk OG send en e-mail til purchase@nomeco.dk.
Uden for normal åbningstid kan Nomeco kontaktes på +45 3645 4536, hvor en vagtcentral vil tage imod dit opkald. Hvis tilbagekaldelsen omhandler produkter i CTSM, skal CTSM kontaktes på +45 6034 6568.
Hvis du kontakter os telefonisk, skal vi dog inden for en time have modtaget en skriftlig bekræftelse af instruktionerne i forbindelse med tilbagekaldelsen via ovenstående mailadresser.
Vi vil straks spærre den tilbagekaldte vare og håndtere varerne efter aftale med leverandøren. Vi vil også være klar til at modtage tilbagekaldte varer retur fra markedet (fx apoteker, hospitaler og andre).
Tilbagekaldelse fra apoteket i henhold til aftalen med Lægemiddelstyrelsen
En tilbagekaldelse af lægemidler skal (jf. § 33 om Reklamationer og tilbagekaldelser i Bekendtgørelse om distribution af lægemidler) kunne ske omgående og på ethvert tidspunkt. Har du som producent eller importør, behov for at trække et lægemiddel tilbage fra privatapotekerne, kan du kontakte os på purchase@nomeco.dk.
Ønskes kontaktoplysninger til privatapotekerne, henviser vi til Danmarks Apotekerforening.
Du opfordres til straks at sende tilbagekaldelsen til landets apoteker fra din egen mail. Vi anbefaler, at du altid sender mailen til samtlige apoteker, da man aldrig kan have fuld vished for, hvem der ligger inde med det pågældende lægemiddel.