Det er muligt at ændre priser på lægemidler hver 14. dag på medicinpriser.dk. Det er dit ansvar som producent eller importør at sørge for, at Nomeco får information om prisændringer rettidigt. Det betyder, at vi til hver en tid har de korrekte og opdaterede priser i vores systemer og prisfiler, som vil blive videresendt til apotekernes IT-udbydere. 

Sådan varsler du prisændringer

  • Hent og udfyld prisændringsskemaet. Skemaet angiver hvilke informationer, Nomeco skal modtage og skal anvendes af alle leverandører ved indberetningen af nye produkter og prisændringer til Nomeco.

Hvornår skal du varsle prisændringer?

  • Prisændringer på apoteksforbeholdte lægemidler skal meddeles til Nomeco senest én uge inden, den nye pris træder i kraft.
     
  • Prisændringer på øvrige lægemidler træder i kraft i apotekernes IT-systemer hver 14. dag. Varslingen om disse prisændringer skal være Nomeco i hænde senest én uge, før den nye pris træder i kraft.
     
  • Hvis AIP'en på et lægemiddel stiger med mere end 10 %, er det også vigtigt, at du varsler os særskilt. Dette skal varsles senest onsdag kl. 8:00 fem dage før den nye 14-dages takstperiode.