VMI² giver præcise prognoser: ”Vi havde alt, vi skulle bruge”

Glostrup ApotekPå Glostrup Apotek var man vant til ekstra, manuelt arbejde for at sørge for fyldte hylder i juledagene. Men julen 2021 blev ikke som de foregående – takket være VMI2.

 

En smule vest for København ligger Glostrup Apotek. Her bliver lagerbeholdningen justeret løbende i tæt samarbejde med deres grossist, Nomeco, men op imod særlige perioder på året, såsom ved juletid, har det tidligere krævet en del manuelt arbejde.

 

Dog forløb varebestillingerne i julen 2021 for første gang automatisk – helt uden behov for medicinvagten.

 

”Jeg var ikke selv på arbejde, og jeg hørte intet fra mine kolleger om, at der manglede varer i dagene mellem jul og nytår. Vi plejer ellers at få brug for medicinvagten, fordi vi står og mangler noget i den periode, men det fik vi slet ikke brug for sidste år. Vi havde alt, hvad vi skulle bruge. Det kørte bare”, siger Annette Ostenfeldt, der er logistikansvarlig på Glostrup Apotek.

 

Præcise prognoser giver et flydende vareflow

I 2021 opgraderede Nomeco deres lagerløsning til VMI2, som blandt andet kan lave mere præcise prognoser for leveringsmængder og automatisk op- og nedjustere leveringsmængderne i løbet af året. Noget der blev håndteret mere manuelt på den tidligere VMI-løsning.

 

”De ordrer der bliver genereret i VMI2 er baseret på apotekets salgsdata – sådan som det tidligere har været. Men den platform vi har nu er meget bedre til at lave præcise prognoser for, hvilke varer der er brug for – og hvornår. Derved undgår apoteket at stå og mangle varer i travle perioder eller sæsoner”, siger Camilla Vosgerau, der er VMI-konsulent hos Nomeco og fast kontaktperson for Glostrup Apotek.

 

Synergi mellem løsningerne

Der er særligt én ting, der gør, at VMI2 kan håndtere de løbende justeringer – lagerløsningen er nemlig koblet direkte op med Nomecos indkøbssystem.

 

”Apotekets ordrer bliver generet i VMI2, og samtidig med dette sendes de forventede fremtidige apoteksordre til vores indkøbssystem. På den baggrund kan vi købe ind til vores lager i takt med, at behovene ændrer sig på apoteket”, forklarer Carsten Moltke Hansen, Indkøbschef hos Nomeco.

 

Den menneskelige kontakt kan ikke undværes

Hos Glostrup Apotek er forventningen også, at VMI2 fremadrettet opfanger de nødvendige udsving, og derved lader vareflowet køre flydende. Men trods den gode oplevelse over julen er Annette Ostenfeldt ikke i tvivl om, at hun ikke kan undvære den tætte kontakt til sin VMI-konsulent.

 

”Det er en stor lettelse for mig, at jeg har en som Camilla, det er et værdifuldt partnerskab, vi har. Jeg stoler på vores løsning, men vi kigger i den sammen. Det er vigtigt for mig”, siger Annette Ostenfeldt.

 

Vil du vide mere om VMI2?

Læs mere om VMI2 og de gevinster, du får med apotekets automatiske lagerløsning her.

 

Annette Ostenfeldt, logistikansvarlig, Glostrup Apotek